EpiShuttle er et medicinsk isolations- og transportsystem designet til optimal sikkerhed samt en bred vifte af behandlingsmuligheder under lastning og transport af patienter. Enheden er en isolator med plads til en enkelt patient, og den er fremstillet af materialer, der er modstandsdygtige over for opløsningsmidler. EpiShuttle kan bæres og er kompatibel med førende stativer til ambulancebårer.

EpiShuttle er kompatibel med de fleste mekaniske respiratorsystemer. Ved hjælp af undertryk og P3-filter leverer isolatoren fuld miljøbeskyttelse mod krydskontaminering fra stærkt smitsomme sygdomme på partikelniveau. Når isolatoren er indstillet til overtryk, beskytter den patienten mod skadelige miljøpåvirkninger via brugen af CBRN-filtre. Designet giver mulighed for fuld intensiv behandling samt nødindgreb, såsom intubation og anlæggelse af centrale venekatetre. EpiShuttle er designet til multiple formål, nem kommunikation samt optimal patientkomfort.

Nøglefunktioner

EpiShuttle er skabt af klinikere med mange års erfaring på området. Hver lille detalje og funktion er gennemtænkt og testet til bunds, fra patienthåndtering til muligheden for udførelse af avancerede medicinske indgreb. Dette har resulteret i en enhed, der er specialdesignet til at imødekomme patientens behov, samtidig med at der tages optimal højde for sundhedspersonalets muligheder for at udøve den bedst mulige behandling af patienten uden risiko for kontamination. Faktisk er EpiShuttle designet af brugere til brugere.

Kompatibel med præhospitalssystemer

EpiShuttle har et system til fastgørelse på surringsskinner, hvilket giver mulighed for hurtig og sikker fastgørelse til bårer, ambulancer, fly og helikoptere.

Behandling på stedet

EpiShuttle er udstyret med otte indgangsporte med henblik på optimal behandling under transport. Disse porte er udstyret med forseglede handsker eller andre muligheder såsom sluseport og affaldspose, der kan skiftes under brug.

Genanvendelig

Enheden er enkel at rengøre og desinficere til en lang række formål. Enheden kan let adskilles og samles uden brug af værktøj.

Hurtig lastning af patienten

Mulighed for hurtig lastning af patienten takket være den nemme og intuitive betjening.  Det hårde låg sikres let ved hjælp af EpiShuttles unikke låsesystem, der sikrer en fuldstændigt lufttæt lukning.

Batteridrevet

EpiShuttle giver mulighed for uafbrudt respiratordrift i mindst 6 timer. Batterierne kan udskiftes under transporten, så patienten og omgivelserne beskyttes mod kontamination i op til 24 timer.

Dobbelt beskyttelsessystem

Trykreguleringen kan indstilles til enten at beskytte det omkringgivende miljø imod smitte fra patienten, eller beskytte patienten imod smittefare fra den omkringgivende luft. Den overholder alle forholdsregler vedrørende overførsel af smitte; standard-, kontakt-, dråbe- og/eller luftbåren.

Intensiv pleje

EpiShuttle er udstyret med medicinske porte til tilslutning af intravenøse drop, ilttilførsel og monitoreringskabler, såvel som mulighed for mekanisk ventilation af patienten. Det intensive plejesystem giver sundhedspersonalet mulighed for at overvåge, medicinere og pleje patienten uden direkte eksponering.

Optimal patientkomfort

EpiShuttle er specialdesignet til optimal patientkomfort. Den integrerede seng kan justeres både i knævinklen og rygstøtten, hvilket giver øget komfort for patienten og bedre forhold i forhold til udførelsen af kliniske procedurer. Synligheden igennem det hårde transparente låg giver bedre kommunikation imellem patienten og omgivelserne.